For mange høre der helt automatisk et lille eller stort nisselandskab til julens pynt i hjemmet. Hvad end du dedikere et helt bord til et nisselandskab eller bare en lille vindueskarm, så kan du finde lige præcis den inspiration og de dekorationer du skal bruge til dine nisselandskaber her.
Et nisselandskab kan bestå af mange ting lige fra de store dele som er kirker, huse, hytter, karuseller til de små nisser og personer i landskabet, der selvfølgelig også skal dekoreres med diverse rekvisitter så det ligner et rigtigt lille nissesamfund.
Udvalg af de bedste ting til nisselandskab
Her kan du finde inspiration til dit nisselandskab i alt fra bygninger, nisser og juletræer til dyr, rekvisitter og gadelamper.
Sådan laver du et flot hjemmelavet nisselandskab
Et flot nisselandskab kan se ud på rigtig mange måder, og du skal lave et nisselandskab du gider at se på hele julen igennem.
Du kan vælge at gå en mere minimalistisk vej med få enkle og moderne julepynteting el. du kan gå den mere klassiske vej med sne, juletræer, nisser, lys og lyde i lange baner. Uanset hvad du vælger er der nogle grundting der er gode at have med i et nisselandskab.
- Sne: Det perfekte underlag til et nisselandskab skal ligne sne og det gøres bedst med vat og kunstig sne. Du kan også bruge en hvid plade og spejl til skøjtebaner.
- Skøjtebane: En skøjtebane høre mange nisselandskaber til og laves nemt med et lille spejl, men kan også laves med en blå el. hvis plade der er glat.
- Bygninger: Bygninger og julehuse kan du selv lave i pap og papir, men endnu hyggeligere er det når man køber de flotte modelhuse på nettet, i Plantorama, Harald Nyborg el. Bilka.
- Figurer: Figurerne man bruger til nisselandskaber skal gerne være i skala og det kan være på mennesker og nisser og dyr. Du kan lave dem selv af agern, valnødder, piberensere, grankogler mm. el. søge i det store udvalg her på siden.
- Dekorationer: De vigtigste dekorationer og rekvisiter i et nisselandskab er juletræer/grantræer, snemænd, gaver, lygtepæle og evt. andet naturligt.
Kan du samle lidt af hvert herover, så har du en god start til et nisselandskab og meget af det kan du lave selv.
Underlag og baggrund til nisselandskab
Underlaget og baggrunden i et nisselandskab er meget vigtigt da det sætter tonen for resten af nisselandskabet. Der er også forskellige muligheder når det kommer til valg af underlag og baggrund.
Til underlaget ville jeg vælge enten pladevat, kunstigt sne eller en træplade. Underlaget skal være vidt i et rigtig nisselandskab og det giver disse tre valgmuligheder dig i hvert fald.
- Pladevat er nemt, billigt og fungerer rigtig godt, men det kan give udfordringer med at få figurerne til at stå op.
- Kunstigt sne giver en fantastisk stemning, men det store problem med dette er at det kan sprede sig nemt.
- En træplade der er malet hvid gør det nemt at placerer alle dekorationer, men det ser ikke så autentisk og magisk ud.
Jeg vil anbefale at kombinere de tre ting, sådan at du har en træplade som grundlag for dit nisselandskab. Du kan så male den hvid og inden malingen tørre drysse kunstigt sne på, så det virkelig ligner et snelandskab.
Efterfølgende kan du også nemt lægge bunker af kunstigt sne og lime vat fast der hvor du vil have det. Ikke bare sikre det dig et langt hyggeligere nisselandskab, men du kan faktisk også pakke pladen ned med julepynten og bruge den igen næste år.
Baggrund til nisselandskab
Da man ofte placerer et nisselandskab i en vindueskarm el. på et bord er der sjældent en baggrund der passer til, så hvad gør man med baggrunde til nisselandskaber? Det er et godt spørgsmål med flere svar.
Det nemmeste og det der ofte fungerer bedst er at lade det være. Undgå at prøve på at lave en baggrund og hvis du gerne vil have det, så lav hele nisselandskabet på et lille bord der står op ad vægge, så du kan bruge pap, papir og vat til at lave en bjergrig baggrund der er hævet over forgrunden.
En anden mulighed er at prøve at finde en kulisse der kan placeres bagved nisselandskabet. Det kan være svært at finde en passende kulisse og du kan derfor også prøve at lave en selv af pap, farvet papir og måske silkepapir.
Huse til nisselandskaber
Vat til nisselandskab
Oplev nisselandskaber i landets store butikker og varehuse
Hvert år gør nogle af landets store butikker og varehuse meget ud af nisselandskaber, og nogle af dem laver deres eget store magiske nisselandskab som du kan komme og opleve med dine børn, samtidig med i køber ind til jeres eget nisselandskab af alle de magiske julelandsbyer, julelys og nisser i ser.
Det er blandt andet i disse butikker du kan opleve og købe ting til nisselandskaber:
- Plantorama
- Bilka
- Harald Nyborg
Nisselandskab i Plantorama
Pantorama er normalt et stort havecenter hvor du kan få nærmest alt til have, hus, dyr og hjem, men i årets sidste kvartal forvandler de deres kæmpe varehuse til hvad der bedst kan beskrives som julemarkeder og alt til julepynten kan findes og købes her.
Det er mere end bare shopping af julepynt, det er en hel oplevelse at komme i Plantorama på denne tid og hovedattraktionen er deres store nisselindskab der som regel er bygget op i et bjerglandskab med skilifte, svævebaner, bjerghytter, nisser, mennesker, snemænd, rensdyr og julemænd.